Vi ELSKER at lave pita pizza! Hvorfor? Fordi det er smager super godt, det er lynhurtigt at lave, og så er det bare skønt at finde en minipizza i madpakken.
Derfor er pita pizza så let
Trick’et er ultra simpelt: I stedet for at bruge almindelig pizzadej / pizzabund, bruges færdige pitabrød. Pitabrød er ret tykke og har en “lomme”, der giver mulighed for at få en både svampet og luftig konsistens / struktur i pizzaen.
Det er meget banalt – men det er bare super let at håndtere de små pizzaer, når bunden let hives ud af en pitabrøds-pakke og hurtigt placeres på bagepladen.
Pitabrød og billige, og i modsætning til et almindeligt pita-måltid, behøver man ikke bruge de lækre dyre stenovns-pitabrød, for pizzasaucen, osten og toppingen bringer liv til pitabrødet, når det hele mødes i ovnen.
Pizza er jo ikke ligefrem kendt for at være en sund spise. Hvis I vil gøre jeres pita pizzaer en smule mere acceptable set gennem sundhedsbrillerne, er det oplagt at bruge fuldkornspitabrød.
Vi håber, I bliver lige så begejstrede for pita pizza som vi er – det er jo altid rart med lidt lækkert midt i alle ugens huslige pligter.
Pita pizza i madpakken eller til aftensmad
Pita pizza er et forfriskende alternativ til rugbrødsmadpakken eller andre klassikere. Næsten alle børn får et smil på læben, når den hopper ud af madkassen.
Hvis I bruger fuldkornspitabrød og fx peberfrugt og kartoffelskiver som pizza-topping, kan den også sagtens “forsvares” ernæringsmæssigt.
Vi bruger også pizza som aftenmåltid. Her skal man beregne minimum 2 pita pizzaer pr. mand.
Hvad skal der på en pita pizza?
Det samme som på din helt almindelige yndlingspizza! Kun fantasien sætter grænser her 🙂
Når mine unger ser min “voksenagtige” pizza sorte oliven, champignons, artiskokker og meget andet godt – kigger de på mig, som var jeg var en anden planet. Men det er sådan jeg kan li’ min pizza. Og når vi taler pita pizza – taler vi altså om små dejlige egoistiske minipizzaer, hvor man kan få det helt, som man vil have det.
Ungernes pita pizzaer er typisk præget af pepperoni og skinke – og bliver det helt vildt, så også lidt ananas (der jo som bekendt skiller pizza-vandene). Men ved I hvad – det er deres valg, og sådan skal det være. Engang imellem er jeg faktisk bare glad, hvis de giver sig lidt ro til at spise og blive mætte. Så pyt med, om ALT det sunde ikke lige er på den dag.
Her er vores take (away) på en nem og dejlig pita pizza. Velbekomme 🙂

Pita pizza
Equipment
- Skærebræt
- Kniv
- To bageplader
- Bagepapir
Ingredienser
Bund
- 8 stk Fuldkornspitabrød Almindelige kan også bruges – ca. to pakker
- 1 glas Pizzasauce
- 1 pose Revet mozarella-ost Afhænger lidt af hvor "cheasy" og svampede I vil lave pizzaerne
Toppings
- 1 pakke Pepperoni-skiver
- 1 pakke Skinkestrimler eller bacon i tern
- 1 dåse Ananas
- 1 pakke Cocktailpølser
- 1 stk Rød peberfrugt
- 1 glas Sorte oliven
- 1 glas Champignon
Pynt og krydderier
- 1 bundt Frisk basilikum
- Tørret oregano
Sådan gør du
Forberedelse
- Tænd ovnen på 200 grader og klargør to bageplader med bagepapir.
- Billige champignons på glas kan fint bruges. Det er en fordel lige at svitse dem på panden først, så de drænes lidt for væske og tager smag. Det samme gælder baconternene – her er det rart at have stegt dem lidt, inden de ryger på din pita pizza, da de ellers ikke altid vil blive sprøde/færdige.
- Cocktailpølserne skæres over på langs. Det giver charme, da de så krøller i ovnen. Derudover er det også mere lækkert med mindre stykker.
- Væsken hældes fra dåsen. Har I købt ringe, skæres de i små stykker – ca. 1 cm i bredden.
- Sorte oliven flækkes på midten.
- Øvrige ingredienser lægges klar på tallerkener eller et stort skærebræt.
Pizza-bundene
- Pitabrødene fordeles med fire på hver bageplade.
- Spred et tyndt lag pizzasauce på hvert pitabrød.
- Drys revet mozzarella-ost over pizzaerne i et tyndt lag (mere ost = mere svampet)
Topping
- Familien kaldes sammen og hver mand får lov til at "designe" sin egen pita pizza (eller to).
- Drys lidt tørret oregano over pizzaerne (evt. også lidt chilipulver).
Bagning
- Pizzaerne bages ved 200 grader i ca. 10 minutter eller til osten er gylden.
- Slut af med lidt friske basilikum-blade for duftens, smagens og ikke mindst synets skyld.
Godt beskrevet! Jeg laver meget ofte pita pizza – og vil bare lige supplere med, at hvidløgsolie eller pesto er et must lige at runde af med 🙂
Har lige serveret pita pizza for hele banden, og det var en et hit!!
Vi miksede med både fuldkornspita og almindelige. Må sige, at de almindelige var lækrest (sorry). Men en skøn nytænkning af pizzaen…
Hej Jytte 🙂 Tak for din kommentar. Jeg er enig – det er lettere at opnå “børnevenlige” resultater med ren hvedemel 🙂 Men jeg må sige, at man også kommer rigtig langt med fuldkorn. Personligt ville jeg starte med fuldkorn og så få solgt denne nye pizza-klassiker ind i familien på den sundeste måde. Så kan man jo altid forbarme sig senere. Men enig, der er mere svampet pizza at finde med de lyse pitabrød.
Det må vi prøve! Super god ide til madpakken 🙂