Gavlmaleri i Brande

Gavlmalerier – kunstmuseet alle vil med på

Jeg har faktisk god erfaring med at “slæbe” ungerne med på kunstmuseum. De skal lige overtales en smule – men ender altid med at have en fin oplevelse. Udendørs kunstoplevelser er derimod noget lettere at “sælge ind” over weekend-rundstykkerne. De giver nemlig mere frihed og plads til bevægelse.

Kunst i det fri kan opleves på rulleskøjter, løbehjul eller med en afstikker på de legepladser, man nu kommer forbi. Det er på mange måder en mere inkluderende kunstoplevelse.

Brande – har “Branded” sig på gavlmalerierne

Forleden var jeg på kunstvandring i Brande i selskab af både hund, mine forældre og børn. Det gik hurtigt op for mig, at vi med respekt for fællesskabet havde hver vores tilgang – og det var fedt! Det var en super hyggelig tur, hvor der både var plads til en afstikker med hunden, sjov og spas, selfies, “parkour” og selvfølgelig gode snakke om gavlmalerierne.

Og wow Brandes gavlmalerier er fede! Jeg er vild med den “aha-oplevelse” man får, når man runder et hjørne og opdager et nyt gigantisk maleri. Når solen skinner, er det ganske enkelt en utrolig smuk oplevelse.

Vores lille kunstvandring gav gode muligheder for at stemple ind og ud, og vi kom hjem med røde kinder. Jeg argumenterer på ingen måde for kunstvandring i det fri fremfor museumsbesøgene – jeg siger bare, at det er en (mega) fed måde at være sammen med familien på.

Hvor finder man dansk street/forrest art?

Og hvor finder man så disse “open air”-kunstmuseer? Jeg er selv meget betaget af den magiske effekt et gavlmaleri kan have på en ellers lidt grå og kedelig baggrund, en passage eller en slidt gavl. Men der findes også mange andre former for “street art” – og sågår “forrest art”. Her er en række eksempler på kunst under åben himmel.

Rigtig god fornøjelse med jeres kunstoplevelser i det fri!