Go Back
Pita pizza

Pita pizza

Verdens letteste og helt fantastiske pita pizzaer lige til madpakken eller det lette aftenmåltid.
5 fra 5 stemmer
Forb. tid 15 min
Tilb. tid 15 min
Ret Frokost, Hovedret, Madpakke
Køkken Italiensk
Antal 4 personer

Equipment

  • Skærebræt
  • Kniv
  • To bageplader
  • Bagepapir

Ingredienser
  

Bund

  • 8 stk Fuldkornspitabrød Almindelige kan også bruges - ca. to pakker
  • 1 glas Pizzasauce
  • 1 pose Revet mozarella-ost Afhænger lidt af hvor "cheasy" og svampede I vil lave pizzaerne

Toppings

  • 1 pakke Pepperoni-skiver
  • 1 pakke Skinkestrimler eller bacon i tern
  • 1 dåse Ananas
  • 1 pakke Cocktailpølser
  • 1 stk Rød peberfrugt
  • 1 glas Sorte oliven
  • 1 glas Champignon

Pynt og krydderier

  • 1 bundt Frisk basilikum
  • Tørret oregano

Sådan gør du
 

Forberedelse

  • Tænd ovnen på 200 grader og klargør to bageplader med bagepapir.
  • Billige champignons på glas kan fint bruges. Det er en fordel lige at svitse dem på panden først, så de drænes lidt for væske og tager smag. Det samme gælder baconternene - her er det rart at have stegt dem lidt, inden de ryger på din pita pizza, da de ellers ikke altid vil blive sprøde/færdige.
  • Cocktailpølserne skæres over på langs. Det giver charme, da de så krøller i ovnen. Derudover er det også mere lækkert med mindre stykker.
  • Væsken hældes fra dåsen. Har I købt ringe, skæres de i små stykker - ca. 1 cm i bredden.
  • Sorte oliven flækkes på midten.
  • Øvrige ingredienser lægges klar på tallerkener eller et stort skærebræt.

Pizza-bundene

  • Pitabrødene fordeles med fire på hver bageplade.
  • Spred et tyndt lag pizzasauce på hvert pitabrød.
    Pita pizza bunde med pizzasauce
  • Drys revet mozzarella-ost over pizzaerne i et tyndt lag (mere ost = mere svampet)
    Revet mozzarella-ost på pita pizza

Topping

  • Familien kaldes sammen og hver mand får lov til at "designe" sin egen pita pizza (eller to).
    Pita pizza med topping
  • Drys lidt tørret oregano over pizzaerne (evt. også lidt chilipulver).

Bagning

  • Pizzaerne bages ved 200 grader i ca. 10 minutter eller til osten er gylden.
  • Slut af med lidt friske basilikum-blade for duftens, smagens og ikke mindst synets skyld.
    Færdig pita pizza med frisk basilikum
Keyword billig, Hurtig, Let